Brudevalsen
Frygter I at træde hinanden over tæerne under brudevalsen? Er I kendt for at være tone, takt og fod døve? – så frygt ikke. I riddersalen på Harridslevgaards Slot gennemgår og underviser jeg jer i brudevalsens mysterium i et roligt tempo, så alt er klar til den store dag!
Med min dansepartners hjælp viser vi både bruden og gommens trin. Vi tæller for og I følger efter, og langsomt vil I sikkert erfare at det er ikke så farligt endda. Må man træne brudevalsen iført sine brudesko? Og hvad gør bruden hvis der er slæb på kjolen, og ikke vil falde eller træde i slæbet?
http://www.forlaget180.dk/bryllup-fra-frieri-til-fest.html
Jeg har fået Niels Wilhelm Gades kendte bryllupsvals indspillet i 2 øve-tempi og i 2 koncert versioner, så der er mulighed for at gå langsomt til værks. Ingen undskyldninger her for ikke at gå ”i flæsket” på valsen i god tid, og på den måde langsomt oparbejde en rutine og en frihed, som vil gøre brudevalsen til det festlige højdepunkt den nu en gang skal og bør være.
Historien om brudevalsen
Brudevalsen eller bryllupsvalsen som nogen siger, stammer fra balletten Et Folkesagn blev skrevet som et samarbejde mellem balletmester August Bournonville og de to kendteste danske komponister fra midten af 1800-tallet: Niels W. Gade (1. og 3. akt) og J.P.E. Hartmann (2. akt).
Det særlige ved Et Folkesagn på netop dette tidspunkt midt i 1800-tallet var dels det nære samarbejde mellem koreograf og komponister, dels at to af landets kendteste kunstnere skrev ny balletmusik med tæt sammenhæng mellem numrene. Arbejdet med at sætte musik til balletter blev normalt opfattet som andenrangs, og det var ofte mindre kendte komponister eller musikere, der sammenstillede musikken til dansene med lån fra andre musikværker. Normalt udarbejdede koreografen en handlingsgang, hvorefter musikarrangøren fandt nogle passende stykker til formålet. Denne musik var helt underlagt dansens præmisser og kunne ikke altid siges at have et selvstændigt musikdramatisk liv.
I forbindelse med Et Folkesagn samarbejdede balletmesteren med komponisterne om at udarbejde musikken til handlingsgangen. Bournonville havde klare ideer om musikkens karakter og udformning, og den er således ikke blot tilpasset koreografien, men karakteriserer også personerne og miljøet i handlingen. Musikken følger ikke slavisk synopsens opdeling i scener, og den blev en sammenknyttet helhed bl.a. ved udpræget brug af erindringsmotiver på tværs af akterne. En sådan sammenhæng i balletmusikkens enkeltdele oplevede man først for alvor senere i århundredet.
Som en pudsighed kan det nævnes at Niels W. Gade ikke var tilfreds med Brudevalsen og ville have den ud af partituret. Det lykkedes dog August Bournonville at overtale Gade til at lade stykket blive...
(kilde: musikbibliotekerne)