topbanner

Bryllup i tal

Det er så yndigt at følges ad, og antallet af bryllupper i 2008 tegner til at blive rekordstort. Til glæde for den omfattende industri, der tjener gode penge på en af livets store begivenheder. Med en gennemsnitspris på ca. 100.000 kr. pr. bryllup har bryllupsbranchen udsigt til at omsætte for godt 3,6 mia. kr. i 2008, idet antallet af brudepar, der forventes at sige ja til hinanden, lander på mindst 36.000 par.


»Når et bryllup i dag i gennemsnit koster over 100.000 kr., så skyldes det, at brudeparrene ofte slår fornuften fra, når de går på bryllupsindkøb i modsætning til alle mulige andre indkøbssituationer, hvor de fleste normalt ville holde godt øje med rationelle faktorer som pris og kvalitet,« siger bryllupsekspert Anette Balle

Og der er god grund til at se sig for, når man går på indkøb til sit bryllup.

Ifølge bryllupsarrangør Christel Winther, der driver firmaet Wedding4You, er der flere eksempler på, at priserne bliver skruet i vejret, når der står bryllup på programmet.

»Pengene sidder ofte løst, når brudeparret skal sikre sig den fuldendte bryllupsdag, og desværre ser vi eksempler på, at leverandørerne skruer prisen op, når der er bryllup på programmet. Derfor har jeg et fast netværk af leverandører, der sikrer en reel pris for brudeparret, samtidig med at kvaliteten er i top,« siger Christel Winther, der arrangerer 12-15 bryllupper om året.

Hun tilføjer, at prisen på de bryllupper, Wedding4You har arrangeret, svinger fra omkring 200.000 kr. og til et niveau, hvor det ikke længere er et spørgsmål om pris.

Bryllupsarrangør Mette Leth fra Skrøbelev Gods på Langeland tilføjer, at brudepar, der bruger mindre end 100.000 kr. på deres bryllup, efterhånden er en sjældenhed. Den seneste undersøgelse fra Bryllup.dk afslører, at hvert andet dansk bryllup delvist bliver betalt med sorte penge.

Bryllupsarrangør Mette Poynton, der står bag The Wedding Organizer, vurderer, at bankerne opretter mange bryllupslån, når det perfekte bryllup skal i hus.

»Det er mit indtryk, at bankerne laver mange lån til bryllup. Unge par går efter det unikke bryllup, og de er ikke meget for at gå på kompromis. Ofte går parrene efter det vildeste, det bedste og det største,« fortæller Mette Poynton.

Hos Nordea kan man godt genkende billedet af, at mange brudepar får sig et lån, når finansieringen af brylluppet skal på plads.

En del af forklaringen på, hvorfor brudeparrene ofte gældsætter sig, når de giver hinanden deres ja, skal netop findes hos forældrene.

I modsætning til tidligere generationer er det nemlig i dag ofte ikke forældrene, men brudeparrene selv, der betaler for brylluppet, fortæller Anette Balle.

Hun tilføjer, at brylluppet betragtes som en slags svendeprøve, der over for omverdenen skal demonstrere, hvad brudeparret formår. Fire ud af fem brugere på Bryllup.dk angiver eksempelvis, at de gerne overskrider budgettet for at få lige netop det, der gør brylluppet helt perfekt.

Det er følelserne og irrationelle motiver, der bestemmer, når brudeparrene køber ind, og det afspejler sig i et relativt højt udgiftsniveau, som generelt præger bryllupsbranchen, vurderer Anette Balle.

»Prisniveauet i bryllupsbranchen kan til dels begrundes med, at det kan være nogle usædvanlige ydelser, der leveres. Eksempelvis en stylist, der møder på brudens bopæl klokken seks lørdag morgen. Men når det er sagt, så findes der også eksempler på, at den helt samme ydelse takseres højere, hvis man ringer og siger, at det er til et bryllup,« fortæller Anette Balle.

Dagbladet Børsen har talt med en række aktører i branchen, og de siger samstemmende, at de danske brudepar bruger flere penge på deres bryllup end tidligere.

Over hele linjen meldes der om vækst og flere penge i jagten på det perfekte bryllup.

Kilde: Dagbladet børsen


Køb nu

FORLAGET 180 • CARL JACOBSENS VEJ 16, 11 • 2500 VALBY • CVR 31266920 • TEL 8838 9002 • SHOP@F180.DK
sitemap

s

Den ultimative bryllupsguide kun kr. 189,-

”BRYLLUP - FRA FRIERI TIL FEST” er den bedste guide til dit bryllup. Bill Holmberg fører dig gennem alle bryllupsforberedelserne. Lær at danse brudevals! Bill og hans dansepartner lærer dig brudevalsen - trin for trin.

SUPER  TILBUD - DVD + CD med brudevalsen og booklet

Nu også som DOWNLOAD! - lær at danse brudevals, kun kr. 99,-


Klik på knappen til højre