topbanner

Bryllupskørsel

Stilfuld transport

Når man skal giftes, er der mange som gerne vil transporteres i en rigtig bryllupsbil. Ligesom at bruden måske altid har haft en forestilling og en drøm om at være hvid brud og se sig selv i den store mukke kjole. Så har gommen nok en tilsvarende drøm om at få lov at blive kørt i sin drømmebil. Der er også nogle der vælger at blive kørt i brudekaret med heste fra kirken til festlokalet. Det kan se meget smukt og romantisk ud at køre blive kørt i hestevogn på deres første køretur på livets landevej som ægtepar.

Køretøjer

Valget af bil afhænger i høj grad af ægteparrets ønsker og stil, men en af de store vindere er gamle klassiske biler, især af engelsk oprindelse. Der er nogle biler som traditionelt er blevet brugt som bryllups biler. Enten en klassisk og stilfuld Bentley, en elegant Rolls Royce limousine, en Cadillac eller andre gamle smukke veteranbiler.

Mange gange afhenter chaufføren bruden i hjemmet og bringer hende til kirken. (Gommen må jo efter gammel tradition ikke se bruden før i kirken). Gommen ser man nogen gange ankomme til kirken sammen med forloveren, i en smart sportsvogn. Efter vielsen serveres der typisk champagne til brudeparret i limousinen. Derefter skal der nok tages nogle flotte bryllupsbilleder af en fotograf, hvor brudeparret bruger bilen enten som baggrund eller sidder i den. Bilerne er ofte pyntet op med blomster og flag, chaufføren står klar, og startskuddet til et liv sammen bliver affyret. Nu kan de nygifte begive sig ud på deres første rejse sammen, som ægtefolk.

Man binder ofte dåser på bilen, som rasler og larmer, når bilen kører. Det stammer fra den gamle tradition om at man ville skræmme alt dårligt væk fra brudeparret. Man mente at larmen fra dåserne kunne skræmme onde ånder bort. Derudover bandt man ofte en sko efter bilen også. Det skulle bringe lykke med på vejen. Man binder også gerne et lille stykke tyl på alle gæsternes biler. Sommetider dytter hele bryllupsoptoget for at hilse på parret og skabe larm for dem.

Husk at reservere limousine i meget god tid inden brylluppet. Hvis man ønsker hestekaret, skal man være endnu tidligere ude, da det kan være svært at skaffe. Og tænk samtidig over, om afstanden til festlokalerne er for lang til en hestevogn. Og glem ikke at regnvejr kan ødelægge turen i en åben vogn.

Alternativer

Det er også nogle sjove og alternative muligheder for transport. Parret kan køre på en motorcykel med sidevogn, en cykeltaxi, rulleskøjter, helikopter (for dem der har økonomien i orden), til hest, Det er kun fantasien og pengepungen som sætter grænser.


Køb nu

FORLAGET 180 • CARL JACOBSENS VEJ 16, 11 • 2500 VALBY • CVR 31266920 • TEL 8838 9002 • SHOP@F180.DK
sitemap

s

Den ultimative bryllupsguide kun kr. 189,-

”BRYLLUP - FRA FRIERI TIL FEST” er den bedste guide til dit bryllup. Bill Holmberg fører dig gennem alle bryllupsforberedelserne. Lær at danse brudevals! Bill og hans dansepartner lærer dig brudevalsen - trin for trin.

SUPER  TILBUD - DVD + CD med brudevalsen og booklet

Nu også som DOWNLOAD! - lær at danse brudevals, kun kr. 99,-


Klik på knappen til højre