Inspiration til bryllupsmad
Maden til bryllupsmiddagen skal være noget særligt og det er selvfølgelig et bredt begreb, men der skal gerne være lidt af hvert, gerne mange retter og evt. et tema.
Når man skal servere mange retter er det vigtigt at bevæge sig fra let til tungt og fra mildt til stærkt eller aromatisk.
Her er lidt inspirationsforslag:
Crab cake
Nykogt krabbekød vendt med grøntsager og let mayonnaisedressing, overdryppet med olie med appelsinsmag
4 pers (ganges op)
2 taskekrabber a ca. 600 g
250 g gulerod
330 g selleri
1 hvidløg
5 stjerneanis
1 spsk. korianderfrø
1 liter vand
1 dl mayonnaise
1 dl creme fraiche 18%
En halv økologisk appelsin
salt og peber
1 dl olie
1-2 stjerneanis
to håndfulde blandet grøn salat
rosenblade
Kom skrællede gulerødder, selleri og hvidløget i en gryde med vand og krydderier.
Kog grøntsagerne møre i ca. 25 minutter, tag op, og hak dem ganske fint.
Vend grøntsagerne med mayonnaise rørt med creme fraiche.
Kog krabberne i letsaltet vand i 6 minutter.
Tag op, køl af, og pil krabbekødet fra.
Skær krabbekødet i mindre stykker, og vend med grøntsagssalaten.
Rør revet appelsinskal, appelsinsaft, olie og knust stjerneanis sammen i en skål.
Anret krabbesalaten som en kage midt på tallerkenen.
Pynt med salat, vendt i appelsinolien, samt rosenblade.
Server brød til, så man kan »slikke« tallerkenen.
Kalkun
Fremgangsmåde
Steg hvidløgene i olivenolie, krydr med salvieblade, fennikelfrø, salt og peber.
Kom ¾ af hvidløgsblandingen ind i kalkunen og kom resten i bunden af en bradepande. Kalkunen vendes i krydderierne i bradepanden og kommes i ovnen ved 200 grader i en halv time så den får lidt farve.
Lav en fond ved at koge indmaden fra kalkunen i noget vand sammen med rodfrugterne.
Efter kalkunen har været i ovnen i en halv time hældes hvidvin og citronsaft ved. Kalkunen dækkes med sølvpapir og kommes tilbage i ovnen i ca. 1½ til 2 timer.
Kalkunen skal hvile tildækket i ½ time til tre kvarter inden servering.
Hæld overskydende fedt fra bradepanden, men bevar skyen. I skyen kommes fonden fra før. Kog det op og så har man en dejlig sauce.
Retten serveres med kartofler med rosmarin og hvidløg samt en salat lavet af bitter salat, gulerods-strimler og en dressing lavet af hvidvinseddike, olivenolie og Dijon-sennep.