Bryllupsvalsen - historien om

Download undervisning i Brudevals

Alle kender brudevalsen eller bryllupsvalsen, og et bryllup hvor brudeparret ikke danser netop denne vals, er næsten utænkelig. Men hvor stammer musikken fra og var den oprindelig tænkt som en brudevals? 

(Sammen med Bryllups DVD’en finder du en CD med Bryllupsvalsen indspillet i to tempi -et til at øve efter og så det "rigtige".)

Historien

Et Folkesagn blev opført første gang den 20. marts 1854 og fik en stor succes. Siden har den holdt sig på repertoiret på Det Kongelige Teater, senest i H.M. Dronning Margrethes scenografi. Særlig berømt er Brudevalsen, der i dag indgår som en tradition i mange danske bryllupper.

Inspirationen

Det var Bournonvilles ide. Det første tegn på hans arbejde med balletten er et lille digt, han skrev den 31. januar 1853 til en ung dame i hans families nære bekendtskabskreds. Her beskriver han et af de centrale danske folkesagnsmotiver om tre elverpiger, der danser i kreds om en ung mand, og dette motiv indlemmede han senere i ballettens 1.akt. Et halvt års tid efter, i juli, skriver Bournonville i sin dagbog, at han arbejdede i tankerne med en ny ballet.Inspirationen til historien kom hovedsagelig fra Just Mathias Thieles udgave af Danmarks Folkesagn (1818-1823). Herfra tog Bournonville både adskillige situationer, motiver og figurer.

Komponisterne

Både Hartmann og Gade havde samarbejdet med Bournonville før. Det mest vellykkede samarbejde med Gade var musikken til 2. akt af balletten Napoli fra 1842, mens Hartmann på dette tidspunkt overvejende havde samarbejdet med Bournonville om opsætningen af skuespil af Oehlenschläger (Olaf den Hellige) og Heiberg (Syvsoverdag).

Den unikke ballet

Det særlige ved Et Folkesagn på netop dette tidspunkt midt i 1800-tallet var dels det nære samarbejde mellem koreograf og komponister, dels at to af landets kendteste kunstnere skrev ny balletmusik med tæt sammenhæng mellem numrene. Arbejdet med at sætte musik til balletter blev normalt opfattet som andenrangs, og det var ofte mindre kendte komponister eller musikere, der sammenstillede musikken til dansene med lån fra andre musikværker. Normalt udarbejdede koreografen en handlingsgang, hvorefter musikarrangøren fandt nogle passende stykker til formålet. Denne musik var helt underlagt dansens præmisser og kunne ikke altid siges at have et selvstændigt musikdramatisk liv.

I forbindelse med Et Folkesagn samarbejdede balletmesteren med komponisterne om at udarbejde musikken til handlingsgangen. Bournonville havde klare ideer om musikkens karakter og udformning, og den er således ikke blot tilpasset koreografien, men karakteriserer også personerne og miljøet i handlingen. Musikken følger ikke slavisk synopsens opdeling i scener, og den blev en sammenknyttet helhed bl.a. ved udpræget brug af erindringsmotiver på tværs af akterne. En sådan sammenhæng i balletmusikkens enkeltdele oplevede man først for alvor senere i århundredet.

Balletten havde premiere den 20. marts 1854 med stor succes. Og den blev på repertoiret.

Balletten har siden holdt sig på repertoiret som en fast bestanddel af Bournonville-traditionen, og den nok mest omtalte opførelse havde premiere den 20. september 1991 med dekoration og kostumer af H.M. Dronning Margrethe. Ved år 2000 havde balletten i København oplevet over 500 opførelser, og det fortsætter ind i det nye årtusind.

Brudevalsen

Brudevalsen er et af de kendteste numre fra Et Folkesagn. Allerede ved partiturets udarbejdelse havde Gade ytret, at han ikke var tilfreds med den, men det lykkedes Bournonville at sikre, at den ikke blev kasseret. Valsen blev da også hurtigt populær og kunne bl.a. høres som bryllupssang med tekst i Hostrups vaudeville Familietvist eller Det mærkværdige Aar, sandsynligvis første gang indlagt i opførelsen på Folketeatret i 1857, og i det 20. århundrede fik Brudevalsen endvidere stor udbredelse i forbindelse med bryllupsfester, hvor den stadig er en levende dansk tradition.