Bryllupsmiddagen
Kan man få jordbær til dessert, hvis man har valgt at blive gift i december? Kan man overhovedet få en 5 retters menu, hvis man er vegetar? Hvad med prøvemiddagen?
Lars Kopp og Jacob Ingemann fra "Kopp’s Kokkerier" sætter os ind i valg af råvarer og hvordan man sætter en menu sammen og hvilke vine der kunne passe til middagen ... eller måske øl!!! Champagnen til bryllupskagen skal også være af bestemt slags. Bliver I gift tidligt på dagen, og har valgt en bryllupsreception, hvad trakterer man så med? Og til bryllupsmiddagen, hvordan sikrer man sig at suppen ikke er kold eller at saucen skiller, hvis nu der er mange talere ind i mellem retterne? De erfarne kokke fortæller om vigtigheden at et godt samarbejde med brudeparret og ikke mindst aftenens toastmaster, samt selvfølgelig selskabsstedet festarrangør som står i kulissen og trækker i trådene aften igennem.
Bryllupskage
Chokolade og nougat mousse, kirsebær essence, appelsinlikør... Mulighederne og smagsemnerne er mange, når man skal vælge stil, smag og udseende på sin bryllupskage. Evy Mathiesen og Christina Eskildsen fra KageKompagniet bager eksemplarer på flotte og festlige bryllupskager.
Vi ser en græskinspireret i 3 etager, en hjerteformet med monogrammer, og mange flere. Vi I have et foto af jer selv på kagen kan det lade sig gøre, og mulighederne for topfigurerne er også mange. Ved I hvorfor man gemmer toppen af bryllupskagen til et år senere, eller hvorfor alle gæster skal smage kagen? Skal bruden eller brudgommens hånd ligger øverst på kniven, når man i fællesskab skærer det første stykke? Og kan roserne på kagen spises? Få svarene på ”Bryllup – fra frieri til fest”.
Bordplanen
Er I i tvivl om den rette bordplacering af familien, gæster, børn, toastmaster og andre til og under jeres bryllupsmiddag, så kig under afsnittet, hvor jeg besøger Harridslevgaard Slot. Her gennemgår jeg bordplanen for hovedbordet, samt resten af selskabet. Se hvor de nye svigerforældre skal sidde, og hvordan man placerer familien ifølge gamle traditioner og regler.
Toastmasteren, som har en vigtig rolle under bryllupsmiddagen, skal sidde et strategisk godt sted, præsten skal eventuelt også med til middagen og hvor skal børnene sidde? Jeg gennemgår almindelig god bordskik, samt talerækkefølge. Francesca Scimco, festarrangør på Harridslevgaard Slot, fortæller om praktisk kommunikation mellem hende og brudeparret.