Kirkebryllup

Kirkeligt eller borgerligt bryllup?

Det er meget populært at blive gift i disse dage. Der bliver gift ca. 35000 par om år i Danmark. Hvorvidt de bliver kirkeligt eller borgerligt gift, er det et løfte af gyldighed resten af livet. Det ophører kun, hvis man lader sig skille.

Det kan være en vanskelig beslutning om man vil gifte sig i kirken eller på rådhuset. Selvom at det kun er selve vielsen der er forskellig ved de to begivenheder, har det stor betydning for "den store dag”. Festen bagefter vielsen, gaverne og opmærksomheden er den samme. Bryllupsdagene der følger efter et bryllup er de samme og man har de samme juridiske rettigheder hvad enten man er gift i kirken eller på rådhuset.

Siden det blev et frit valg om man ville giftes på den ene eller den anden måde i 1923, er den borgerlige vielse langsomt blevet mere og mere populær. Kirken har været under voksende pres og i dag blive lidt flere end halvdelen af bryllupper afviklet på rådhuset. Det er kun det enkelte par som kan afgøre hvad der er rigtigt for dem. Man har altid ret til senere at få en kirkelig vielse, selvom man først har valgt en borgerlig vielse. Det er altså ikke for sent at få kirkens velsignelse efterfølgende, hvis man skulle fortryde.

Kirkebryllup

For at kunne gifte sig i kirken, skal en af parterne være medlem af Den Danske Folkekirke. Det gælder også ved bryllupper i andre trossamfund.

Vælger man et kirkeligt bryllup, vil en præst lede forløbet i kirken og bevidne vielsen overfor Gud. Præsten vil gennem bryllupsritualet hjælpe brudeparret med at få kirkens velsignelse.

Mange har en barndomsdrøm om, at holde et rigtigt stort eventyrbryllup i kirken med den store hvide brudekjole og alt hvad hører traditionerne til. Det er dagen hvor den store drøm skal indfries, og for mange mennesker, får den hele armen både hvad økonomi, traditioner og eventyr angår. Det er måske en af de eneste dage i livet, man bruger kirken til at fejre sig selv. Man skal selvfølgelig også tænke på det religiøse aspekt i at gifte sig i kirken. Om man kan stå inde for hvad Den Danske Folkekirke står for.

Kirkevalg

I Danmark har vi ikke som sådan frit kirkevalg, når det handler om at vælge kirke til brylluppet. Man har ret til at blive gift i den sognekirke, man tilhører. Der er dog mulighed for at blive gift i en anden kirke, hvis man har særligt tilhørsforhold til den kirke. Det kan være en kirke, hvor man er blevet døbt og konfirmeret, en kirke man tidligere har tilhørt, eller hvor ens forældre eller andre nære slægtninge hører til, og hvor brylluppet skal holdes. Enkelte steder kan man også betale sig fra det. Hvis man ønsker et kirkeligt bryllup, som skal foregå andre steder end i en kirke, skal man have tilladelse af biskoppen, og det bliver i de fleste tilfælde afvist, bortset fra ved hospitals bryllupper.