topbanner

Takkekort

Når festen er slut, gæsterne er taget hjem, gaverne er pakket op og bryllupsbillederne fremkaldt, sidder mange brudepar tilbage med en følelse af taknemmelighed. De er taknemmelige overfor alle de mennesker der har hjulpet dem til at få et fantastisk bryllup, at tænke tilbage på. Der er også mange mennesker som ikke har deltaget i brylluppet og festen, men som har vist opmærksomhed med gaver, breve og andre former for lykønskninger. Det kan virke helt overvældende med de store gaver som mange brudepar får, og det kan være svært at finde ord for de store følelser man har efter at have været midtpunkt for alles opmærksomhed og beundring til bryllupsfesten.

At skrive et takkekort er en god gestus til enten dem som har deltaget i festen eller har tænkt på jer med en hilsen eller en gave. De fleste brudepar sender takkekort ud til folk for at sige tak for gaver og en fantastisk oplevelse. Det er også en fin måde at få festen afsluttet på. Og en måde at ”genopleve” festen på. Man kan vedlægge et fint bryllupsbillede i kortet eller andre sjove billeder fra festens højdepunkter og indslag. De kan også lægges ud på en hjemmeside om brylluppet, som alle kan følge med i. På den måde kan gæsterne fra festen også bidrage med billeder og sjove kommentarer eller hilsner til jer. Man kan skrive adressen på hjemmesiden i takkekortet. Nogle vil helst lave et personligt brev til alle, hvor der takkes for den gave eller tale eller sang de fik fra netop denne person, men man kan også lave et standartkort som kan bruges til alle gæsterne. Og endelig findes der elektroniske sjove og fine takkekort på Internettet.

Det kan være flot at genbruge stilen og farverne som blev brugt til brylluppet som f.eks. bordkort, indbydelser og bordpynt, så det bliver den perfekte og gennemførte afslutning på brylluppet.

Alle der har vist opmærksomhed bør modtage et kort. Det er god kotyme at sende kort ud lige efter brylluppet. Takkekort bør sendes ud senest 2 uger efter brylluppet. Men skulle der komme noget i vejen, som f.eks. bryllupsrejsen, er det selvfølgelig stadig "bedere sent end aldrig". Og man kan jo sende et billede med fra bryllupsrejsen i kortet.


Køb nu

FORLAGET 180 • CARL JACOBSENS VEJ 16, 11 • 2500 VALBY • CVR 31266920 • TEL 8838 9002 • SHOP@F180.DK
sitemap

s

Den ultimative bryllupsguide kun kr. 189,-

”BRYLLUP - FRA FRIERI TIL FEST” er den bedste guide til dit bryllup. Bill Holmberg fører dig gennem alle bryllupsforberedelserne. Lær at danse brudevals! Bill og hans dansepartner lærer dig brudevalsen - trin for trin.

SUPER  TILBUD - DVD + CD med brudevalsen og booklet

Nu også som DOWNLOAD! - lær at danse brudevals, kun kr. 99,-


Klik på knappen til højre