topbanner

Toastmasterens opgaver

I dag er der ved de fleste bryllupper og andre store fester, brug for en person til at koordinere og bekendtgøre de forskellige sange, taler og indslag. Toastmasteren en vigtig nøgleperson ved et bryllup. Det er en ære at blive spurgt om man vil være toastmaster ved et bryllup, men det kan også virke som en stor og uoverkommelig opgave, især hvis man ikke har prøvet det før. Men der er nogle regler og rammer man kan holde sig indenfor, så det bliver mere overskueligt. Man kan sige, at så længe, at man har gode talegaver og ikke er bange for at stille sig op og tale til forsamlingen, skal det nok gå.

Traditionel talerække:

Her en rækkefølge man kan tager udgangspunkt i, når man skal sammensætte aftenens taler, sange og indslag.

1 Brudgommen / værten byder velkommen.

2 Toastmasteren præsenterer sig selv og giver de vigtigste praktiske oplysninger.

3 Brudens far holder tale.

4 Brudgommen holder tale.

5 Forlover holder tale.

6 Brudgommens far holder tale.

7 Bruden holder tale (hvis hun ønsker det).

...Herefter er det mere frit. Man lader for det meste familien komme i første række, derefter nære venner og til sidst kollegaer og andre knap så familiære bekendtskaber...

Når alle indslag er afviklet siger toastmasteren velbekomme og festen fortsætter med brudevals og bryllupskage.

Her er et par nyttige råd til toastmasteren.

Husk at koordinere nøje med køkkenpersonalet, hvornår de ønsker at servere de forskellige retter. Det er ikke godt hvis maden bliver kold, fordi de skal vente med at servere den varme ret, mens der bliver holdt lange taler.

Prøv at vejlede taleholderne om ikke at trække talerne i langdrag. Det går ud over middagen, og det er dejligt hvis der også er plads til at gæsterne får nogle ”åndehuller” til at sidde og snakke sammen og nyde middagen.

Det er også vigtigt at toastmasteren selv er kortfattet, og ikke stjæler billedet fra dem der holder tale. Man kan selvfølgelig godt prøve at skabe en god stemning.

Husk at middagen og alle taler skal være afviklet inden kl. 24.00, da brudevalsen skal danses inden midnat.

Prøv så vidt muligt at få alle gæster til at tilmelde sig talelisten inden brylluppet, så du har en chance for at planlægge hvem der siger hvad og hvornår.

Husk at der næsten altid kommer nogle uvarslede ekstra indslag under festen. Så det er en god idé at gøre plads i programmet til dem på forhånd.

Toastmasteren kan også selv holde en tale for brudeparret, hvis man er en nær ven eller familiemedlem.


Køb nu

FORLAGET 180 • CARL JACOBSENS VEJ 16, 11 • 2500 VALBY • CVR 31266920 • TEL 8838 9002 • SHOP@F180.DK
sitemap

s

Den ultimative bryllupsguide kun kr. 189,-

”BRYLLUP - FRA FRIERI TIL FEST” er den bedste guide til dit bryllup. Bill Holmberg fører dig gennem alle bryllupsforberedelserne. Lær at danse brudevals! Bill og hans dansepartner lærer dig brudevalsen - trin for trin.

SUPER  TILBUD - DVD + CD med brudevalsen og booklet

Nu også som DOWNLOAD! - lær at danse brudevals, kun kr. 99,-


Klik på knappen til højre